Nye afgrøder i udviklingslande kan skade biodiversitet og fattige

September 9, 2014
Source
U-landsnyt

Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk

Aftalen mellem EU og Ukraine indeholder en bestemmelse om, at det østeuropæiske land skal udvide anvendelse af GMO. Men indførelse af nye afgrøder gennem udvikling møder ofte modstand, fordi det giver problemer for lokale bønder og miljø.

Hvad har GMO-afgrøder at gøre med Ukraines økonomiske situation? Tilsyneladende en hel del.

Aftalen mellem EU og Ukraine har nemlig en betingelse om, at Ukraine tillader dyrkning af genmodificerede afgrøder for et lån fra den Internationale Valutafond (IMF), der skal gøre landet uafhængigt af russiske rubler.

Der er nemlig en lille bestemmelse i artikel 404 i aftalen mellem EU og Ukraine, der påbyder et samarbejde om at udvide anvendelsen af bioteknologi i landbruget.

Læs associeringsaftalen her:http://eeas.europa.eu/ukraine/assoagreement/assoagreement-2013_en.htm

GMO-afgrøder har ellers hidtil ikke været tilladt i Ukraine, men nu bringer en international aftale altså de omdiskuterede afgrøder ind i landet.

Det fremgår af en rapport fra den amerikanske tænketank Oakland Institute.

Spørgsmålet er så, hvad ukrainerne mener om den sag. Tidligere har USA gennem udviklingsbistand eksporteret amerikanske afgrøder, der bestemt ikke er blevet ubetinget budt velkommen i modtagerlandet.

Genmodificerede afgrøder eller hybride frø, som disse doneringer ofte består af, kan nemlig betyde, at bønder i udviklingslandene bliver afhængige af frø udefra. Samtidigt kan det være en trussel mod de lokale afgrøder, der risikerer at forsvinde. Dermed bliver diversiteten i vores fødevarer reduceret til fare for den fremtidige fødevareforsyning.

Monsanto og amerikansk udviklingsbistand

En af de virksomheder, der profiterer på udbredelsen af genmodificerede eller hybride afgrøder, er det store agrokemiske firma Monsanto. Hovedkvarteret ligger i St. Louis i den amerikanske stat Missouri, men firmaet har en enorm magt globalt.

Ifølge en opgørelse af ETC Group, en international organisation for bæredygtighed og menneskerettigheder, kontrollerer 10 virksomheder 73% af markedet for såsæd, mens de fire største tegner sig for 56 %.

Ifølge en udbredt målestok er der ikke længere konkurrence på et marked, når fire firmaer ejer 40 % af markedet, ifølge professor Phillip H. Howard fra Michigan State University.

Monsanto alene står for 27% af dette marked.  

Monsantos kontrol af markedet og særligt dets GMO-afgrøder ses af flere organisationer som en trussel mod miljø, biodiversitet og fattige bønder i udviklingslande. Derfor findes der en årlig international manifestation mod virksomheden kendt som ”March Against Monsanto”.

Alligevel har Monsanto i flere tilfælde samarbejdet med USA omkring udviklingsbistanden, der foregår gennem USAID.

Donerede frø gør bønder afhængige

Monsanto er bl. a. involveret i et projekt i Haiti, der startede i 2009. Her ville amerikanerne hjælpe det haitianske landbrug for 127 millioner dollars gennem bl.a. træning, læring og ”forbedrede afgrøder”.

Men da haitianske bønder opdagede, at en del af bistanden bestod af 475 ton frø fra Monsanto, begyndte flere af dem at blive betænkelige ved hjælpen, skriver den uafhængige portal Pulitzer Centre.

Bekymringen skyldtes, at disse frø var såkaldt hybride, hvilket vil sige, at man ikke kan genbruge frø fra en høst til den næste, som det ellers er almindeligt i Haiti og mange andre udviklingslande.

De donerede frø ville derfor i vid udstrækning betyde, at mange farmere efter en høst ville være nødsaget til at købe licens til frø ved Monsanto eller en af de andre store virksomheder på markedet for såsæd.

”I Haiti gemmer folk hvert år såsæd til det kommende år. Men USAID ønsker ikke at støtte denne form for landbrug”, siger Chavannes Jean-Baptiste, talsmand for en haitiansk bondeorganisation, ifølge Pulitzer Centre.

Det langsigtede problem kan blive, at lokale arter af afgrøder vil forsvinde, hvis de ikke genplantes. Det er et problem, man har set globalt, hvor variationen i forskellige fødevareafgrøder svinder i alarmerende hastighed.

”Vi har behov for at etablere frøbanker og have siloer, hvor vi kan opbevare vores kreole afgrøder. Lokal organisk såsæd er grundlaget for fødevaresuverænitet. Det er strengt nødvendigt, at haitianere køber lokale frø”, siger Jean-Baptiste ifølge en artikel i Huffington Post.

Hybridfrøene, der blev doneret af Monsanto, er ikke genmodificerede, men ifølge Ronnie Cummins, formand for den amerikanske forbrugersammenslutning Organic Consumers Association, var det den oprindelige plan.

”Monsanto ønskede oprindeligt at dumpe GMO-frø i Haiti, men selv den korrupte haitianske regering vidste, at dette ville igangsætte et oprør, så Monsanto valgte klogt at dumpe hybrid-frø i stedet”, skriver han i en kronik i Huffington Post.

Den langsigtede konsekvens af, at haitianerne tager imod de donerede frø kan derfor blive, at de må betale for såsæd hvert eneste år, frem for som nu at genplante frø fra den foregående høst.

Udviklingsbistand til USAs eget landbrug?

Efter jordskælvet i 2010, der dræbte over 100.000, sendte USA igen tonsvis af sække fyldt med afgrøder til den katastroferamte ø. Knap tre fjerdedele af de 140 millioner dollars, amerikanerne donerede, gik til at opkøbe amerikanske fødevareafgrøder og sende dem til Haiti.

Det havde naturligvis stor negativ betydning for landets egne fødevareproducenter.

”Erfaringen viser, at amerikansk udviklingsbistand er centreret omkring vores økonomiske behov snarere end de humanitære hensyn til de mennesker, vi skulle forestille os at støtte”, siger Nathan Yaffe, bestyrelsesmedlem ved Haiti Justice Alliance, ifølge Pulitzer Center.

Det er ingen hemmelighed, at USA gennem USAID ønsker en fremtrædende rolle for amerikansk landbrug i udviklingsbistanden.

I 1986 blev den såkaldte Bumpers Amendment i loven om amerikansk udviklingsbistand gældende, og den forhindrer støtte til, at udviklingslande øger udkommet af afgrøder, der kan konkurrere med amerikansk eksport, fremgår det af artiklen i Pulitzer Centre.

Måske derfor har USA en tendens til mange gange at støtte med egen landbrugsproduktion i stedet for støtte lokale bønder.

I juni måned havde USA en krise med El Salvador, fordi den mellemamerikanske stat havde en bestemmelse om at købe lokale afgrøder.

Denne politik brød USA sig ikke om, og de truede derfor med at holde 270 millioner dollars i udviklingsbistand tilbage, skriver International Business Times. Man krævede ifølge artiklen yderligere, at regeringen i El Salvador skulle købe genmodificerede frø af Monsanto.

Den amerikanske ambassade i El Salvador har i en kommentar på sin hjemmeside benægtet sidstnævnte påstand, men den tilkendegjorde samtidigt, at det er korrekt, den har kritiseret statens indkøbspolitikken.

Nye afgrøder reducerer diversiteten i vores fødevareforsyning

Endnu har der ikke været meget debat om samarbejdet mellem EU og Ukraine om udvidelse af GMO idet kaosprægede land, der er kendt som Europas brødkurv grundet den store mængde af tilgængeligt landbrugsjord

Et af de store miljømæssige problemer med nye afgrøder som GMO eller hybride frø er, at de fortrænger lokale afgrøder.

En håndfuld multinationale virksomheder ejer næsten alle de frø, der bliver plantet globalt. Det betyder, at al vores mad kommer fra færre og færre afgrøder.

Størstedelen af menneskeheden lever i dag af blot 12 forskellige plantearter, skriver Oliver de Schutter, FNs netop afgåede udsending for retten til føde. Han påpeger yderligere, at 75 % af den genetiske diversitet i planter er tabt, fordi bønder opgiver deres lokale sorter for andre genetisk ensartede, der giver et højere udbytte under visse omstændigheder.

Derfor advarer han om, at vores fødevareforsyning er skrøbelig overfor nye sygdomme og klimaændringer.